Går du rundt, og drømmer om at starte egen virksomhed, og er du nået til det punkt, hvor du vil handle på drømmen, så læs med her. Her får du en gennemgang af nogle af de vigtigste aspekter af det at starte en ny virksomhed. Du skal for eksempel beslutte, hvilken virksomhedsform du vil oprette dit firma under, om du vil drive din virksomhed på hobbyplan, altså med en indtjening under 50.0000 om året, eller som en virksomhed på fuld tid.

Alt det praktiske før starter virksomhed

Inden du for alvor starter virksomhed, skal du have helt styr på, hvad din ydelse skal være, altså hvad du vil sælge, og hvilken værdi din forretningside rummer. Vil du løse et problem, give mennesker besparelser, eller noget helt andet? Herefter skal du beskrive dine målgrupper. Vær så specifik som muligt så du på baggrund af dit arbejde kan vurdere, om der er et forretningspotentiale. Afslutningsvis skal du beskrive, hvad der får dig til at skille dig ud fra dine konkurrenter. Hvad gør din virksomhed unik. Her er det ikke nok bare at gøre som de andre, du er nødt til at tilbyde dine kunder noget, de ikke kan få nogle andre steder.

Når du har været grundigt igennem denne proces, så har du faktisk udarbejdet en forretningsplan. Det er den du kan tage med i banken, hvis du vil ansøge om et lån, eller præsentere for mulige samarbejdspartnere.

Hvad skal vi kalde dig, og hvor kan vi finde dig?

Når du har fået styr på produkter, og kunder skal du beslutte, hvad din virksomhed skal hede. Det er vigtigt, at du vælger rigtigt første gang, da det at ændre et navn, er rigtigt svært når først, du har fået kunder og samarbejdspartnere. Du skal også beslutte, om du vil have en butik, eller om din virksomhed udelukkende skal være en online webshop. Du skal også købe det domæne, du vil bruge, og her er det vigtigt, at du undgår at bruge æ, ø og å, og at din adresse slutter på .dk. Uanset hvad så skal du have en hjemmeside, og overveje om du skal være på de sociale medier, og i så flad hvilke.

Få styr på økonomien

Økonomi er unægtelig en stor del af det at drive virksomhed. Men for rigtigt mange iværksættere er det ikke drømmen om at holde styr på bilag, at køre løn eller finde rundt i faktura der trækker, men derimod en passion for sit produkt der driver dem. Derfor er det en rigtigt god ide at få et godt regnskabsprogram, der passer til dine behov, og som er let at bruge. Der findes mange forskellige regnskabsprogrammer på markedet, et af dem er dinero, som tilbyder forskellige løsninger med forskellige grader af ydelser.

Er der behov for at tage på forretningsrejser, så er det vigtigt, at du har det rette kreditkort med. Det er nemlig ikke alle steder i udlandet, at de vil acceptere et dansk Visa kort. Hvis du for eksempel vil leje en bil, så er det ikke unaturligt, at firmaet kræver, at du betaler med et kreditkort. Vil du vide mere, kan du læse denne guide til at vælge det bedste kreditkort, som også fortæller mere om, hvordan du undgår gebyrer for at hæve i udlandet.

Undersøg afslutningsvis hvilke forsikringer du har brug for, inden du opretter din virksomhed op virk.dk