Vil du gerne have, at kunder i din butik vender hovedet, når de går ind ad døren? Du har garanteret nogle bestemte ting, du er lidt mere stolt af end andre, så det er da oplagt, at det er dem, man automatisk skal få øje på. Og hvilken måde er bedre end at udstille det et sted, hvor man kan se det fra alle vinkler, men hvor det stadig er sikkert opbevaret?
En glasmontre er måske det, der skal til, for at din butik virkelig får fat i prikken over i’et i indretningen. Som kunsthåndværker har man tit udstillet ting, der kan være skrøbelige, men her har du muligheden for at udstille din vase eller porcelænsfigur fuldt synligt men væk fra nysgerrige børnehænder. Samtidig giver glasmontrer automatisk en følelse af luksus og noget, der er lidt ekstra sammenlignet med de metervarer, der produceres mange steder. Det handler om at skabe fokus på det, det handler om!
Pas det ind i indretningen
Selvom en glasmontre ikke optager specielt meget plads og med sit transparente udseende kan passe ind i ethvert farvetema, er det vigtigt, at det stadig passer ind i resten af designet. Men det er heldigvis relativt simpelt at løse. Hvis du har en butik med et meget rustikt udtryk og betonmøbler og grå overflader, kan glasset sagtens fungere som en kontrast, der bryder med alt det rå. Samtidig fortsætter det temaet med naturlige materialer, som glas jo er.
Omvendt kan en butik i pastelfarver og med en masse pynt nemt få plads til glasmontrer, der enten kan pyntes og dækkes op i temaet, eller de kan være en simpel anordning, der udstiller dine varer uden den helt store pomp og pragt. Det er helt op til dig. Nogle gange er det nemmere at beslutte sig, når først man har fået prøvet en masse løsninger af.