Lige så fantastisk det er at være forælder, lige så opslidende og hårdt kan det være. Trænger du til ferie, men synes du, tanken er mere uoverskuelig end befriende? Så har du måske brug for nogle løsninger, der gør det lettere at holde ferie med en lille baby, der har brug for en del opmærksomhed. Bliv klogere på, hvordan du gør ferien lettere her!

Bær din baby i en babysele
Skal du på storbyferie og få lov til at shoppe amok? Din krop har taget form af graviditeten, så du trænger helt sikkert til at opdatere garderoben og finde tøj, der får dig til at føle dig smuk. Et barn kan godt føles som en stor hindring for dette, men det er ikke umuligt! Når du har shoppet amok og pludselig skal bruge begge hænder til fyldte tøjposer, behøver du faktisk ikke en tredje arm til dit barn. Du kan nemlig bære dit barn i en babysele, så du kan have plads til det hele og samtidig have dit barn helt tæt på dig. Dit barn sidder godt fast, og er med garanti roligere af at være så tæt på dig og kan lytte til lyden af dit hjerte banke, mens du går igennem storbyens smukke gader.
Tag en veninde med
Hvis du har brug for en ferie fra dit barn i et par timer om dagen, kan du invitere en veninde med på ferien. I kan få en dejlig fællestur ud af det, og så kan hun hjælpe dig med at passe og se til dit barn. Det kan være rart at have en at sparre med, så også du kan få lov til at have øjeblikke for dig selv. Din veninde vil helt sikkert også elske at bruge tid med din søde baby og samtidig få en dejlig ferie ud af det!