Denier-tallet afgør både varme og holdbarhed — men det er pasformen, der bestemmer, om de holder en hel dag. Her er guiden.

Strømpebukser er den vare, hvor flest penge forsvinder på kort tid. Et par til 60 kroner, der får en løbemaske på vej til arbejde, er dyrere pr. brug end et par til 250, der holder en hel sæson.
Her er, hvad der afgør forskellen.
Denier (den) angiver garnets vægt og dermed strømpebuksens tæthed. Højere tal betyder tykkere, mere dækkende og varmere:
| Denier | Udtryk | Bruges til |
|---|---|---|
| 5-15 den | Næsten usynlige | Fest og sommer. Meget sarte. |
| 20-30 den | Let dækkende, stadig transparente | Kontor og forår/efterår |
| 40-60 den | Halvt dækkende, matte | Hverdag — det mest anvendelige spænd |
| 80-100 den | Helt dækkende | Vinter, som erstatning for leggings |
| 120 den og op | Tykke, ofte fleece- eller uldfor | Frost |
Til dansk efterår og vinter rammer 40-80 denier bredest: tykt nok til at holde varmen og til at tåle en cykeltur, tyndt nok til at se ud som strømpebukser og ikke leggings.
Udvalg fra Intimo.dk — flerpaks er ofte markant billigere pr. par.




En løbemaske starter næsten altid som et lille hul fra en negl, en ring eller en ru hælkant. Derfra løber den, fordi strikningen er ét sammenhængende garn.
Strømpebukser vælges efter både højde og vægt — ikke tøjstørrelse. Producenternes tabeller er ret præcise, og det er værd at følge dem, fordi:
Er du høj, så kig efter “tall”-varianter frem for at gå en størrelse op — ekstra bredde løser ikke manglende længde, og resultatet er, at skridtet sidder midt på låret.
Til de kolde måneder — flere med uld eller termofor.




Praktisk råd om sort: køb et par ekstra af den model, du er glad for. Nuancerne varierer mellem produktioner, og det er ærgerligt at opdage, når det par du bruger, går i stykker.
To situationer, hvor valget ændrer sig:
Her betyder udseendet ingenting, og du kan gå direkte efter varme. En tynd uldstrømpebuks eller en 100+ denier under jeans gør en markant forskel på cyklen om vinteren — mere end en tykkere buks ville.
Her afgør deniertallet, hvor formelt outfittet læses. Under 20 denier virker festligt; 40-60 er hverdag; over 80 nærmer sig leggings-udtrykket og fungerer bedst med korte kjoler og støvler.
En detalje mange overser: strømpebuksens glans. Matte modeller er mere afdæmpede og klæder de fleste hverdagssituationer, mens skinnende strømpebukser trækker mere opmærksomhed til benet — flot til fest, ofte for meget på kontoret.
Strømpebukser er en af de få kategorier, hvor flerpaks næsten altid betaler sig. Prisen pr. par falder typisk 30-50 % ved 5- eller 10-paks, og da de er en forbrugsvare, er der ingen risiko for at “købe for meget”.
Køb hellere ét flerpaks i den denier, du bruger mest, end fem enkeltpar i forskellige tykkelser. De fleste bruger reelt kun to-tre varianter: en tynd til pænt, en 40-60 til hverdag og en tyk til vinter.
Garnets vægt og dermed strømpebuksens tæthed. 20-30 den er transparente, 40-60 den er hverdagsstandard, og 80+ er helt dækkende.
Tag ringe af, rul strømpebukserne på fra tåen, fil neglene, og lad håndcreme tørre først. En begyndende maske kan stoppes med klar neglelak.
Mange oplever, at fugtige strømpebukser lagt i fryseren natten over bliver mere holdbare. Effekten diskuteres, men skader dem ikke.
Efter højde og vægt, ikke tøjstørrelse. Er du høj, så vælg en tall-variant frem for at gå op i bredden.
Ja, på 30 grader i vaskepose, uden skyllemiddel og aldrig i tørretumbler.
80-100 den til almindelig dansk vinter, 120+ eller uldblanding til frost.
Vi udvælger selv hvert produkt — butikkerne bestemmer ikke, hvad vi viser.
Alle links går til danske butikker med dansk kundeservice og returret.
Førpriser og rabatter kommer direkte fra butikkernes egne feeds.